Gå ut och var glad

Sådan så vores lille dam ud i går 17. april. Dejligt at komme ud og gå rundt i vores egen lille natur sammen med Frida og Line.

Mangen eg er for uvejret segnet

Gåtur langs stranden fra Karlsminde til Himmark strand sidst på eftermiddagen i dag. Blæsten i ryggen var som et kraftigt skub, der næsten fik én til at snuble for at følge med. Vandstanden her var stadig lavvande i modsætning til stormfloden, som har ramt mange områder nordpå.

Vi valgte at gå gennem skoven tilbage til bilen, så vi ikke skulle gå i modvind. Utroligt som træer giver læ. Og hvor var lyden af stormen igennem dem øredøvende høj. Scenariet egnede sig fint til en uhyggelig film med tusmørket, de mørke skyer, der drev over himlen. Det svage måneskin og blæstens fortissimo.

Dette efterårs storme: oktoberstormen og Bodil vil blive husket, fordi vi endnu engang måtte erkende, at vi er små og magtesløse, når naturens kræfter tager over. Heldigvis fik respekten for de vældige kræfter, som vi så i oktoberstormen, os til at forholde os fornuftigt i går, så vi tog ved lære og indrettede os efter situationen.

Billedet her er fra Festpladsen i Nørreskoven, hvor oktoberstormen nærmest slyngede et af de kæmpestore bøgetræer om.

Langs hele vores normale vandretur langs strandkanten (Alsstien) i den nordlige del af Nørreskoven er der væltet mange store bøgetræer, som det ses her.

-det har stormet og pisket i vor lund
Det får mig til at tænke på denne linie fra sønderjydernes kampsang "Det haver så nyligen regnet", som altid blev sunget ved festlige lejligheder i min mormor og morfars hjem. Der var både gejst og vemodighed tilstede, når den blev sunget.

For de gamle som faldt ... ja, og netop i går døde en af de store ege i verdenhistorien: Nelson Mandela - Madiba. Her i aften så vi den times mindeudsendelse, der blev vist i DR.

Kristeligt Dagblad har en artikel med 10 Mandela-citater, som fint tegner billedet af dette store og ydmyge menneske, der gjorde en vigtig forskel i verdenshistorien, og som vi bør ære ved at fortælle hans fantastiske historie igen og igen.

Det forunderlige liv i jorden

Lørdagens gåtur gik mellem glinsende sortbrune, nypløjede marker. Det førte til en dialog om regnormenes uundværlige bidrag til vores eksistens og sluttede med, at vi var enige om, at alle mennesker burde betragte regnorme som gode venner;-)

Hjemme igen fandt jeg den billedbog frem, jeg fornylig  havde fundet nedsat til 30 kr.:"Ulækre regnorme" med  fine, hyggelige og oplysende illustrationer af Jessica Ahlberg og en forklarende fortælling af Vivian French.

Pudsigt sammentræf - tænker jeg.
Læste og billedkiggede bogen med fornøjelse - og gik så på nettet for at få verificeret bogens oplysninger, som viste sig at være meget pålidelige.
Bogen er udgivet i Storbritannien i 2009. Oversat til dansk af Mette Jørgensen og udgivet samme år af forlaget Klematis (i øvrigt trykt i Kina!)

På nettet fandt jeg mange interessante artikler om regnormene, hvoraf jeg vil fremhæve to:
- Karen Syberg: "Fra regnormenes liv. Vi bor på en myldrende metropol"  (i Information), hvor hun bl.a. nævner, at alleredeCharles Darwin beregnede, at regnormsekskrementer årligt bidrager til frugtbar jord med 45 tons pr. hektar.
- Caspar Andersen,biolog, dr. agro: "Regnorme i køkkenhaven" (i Havenyt.dk), hvor han bl.a. fortæller, at en regnorm kan bo i samme kanal i flere år og vokse op til ar blive op til 30 cm lang.

Det er virkelig fascinerende at læse om, hvordan disse i det daglige liv næsten usynlige skabninger bidrager til alt det der gror. At forstå deres betydning for vores eksistens. En vigtig del af livets mysterium.

Vækstøkonomi? hvilke enheder måler vi i: pengenes mangfoldighed eller livets?

"Birketræets guldblade
Op mod himlens blå, uendelige blå
I novembers sol"

Sådan starter en tankevækkende artikel "Den moderne gennemsnitsløgn" af Ejvind Larsen i dagens Information.

Den fik mig til at reflektere over valgplakater og temaer i såvel kommunal-, lands- som verdens nyheder. "Vi vil vækst" eller bare "Vækst" er slogans, der fanger øjnene fra lygtepælene i øjeblikket.

Arkebilledet af vækst er vel et spirende frø, der udfolder sig til et stort levende træ.
Men som artiklen påpeger, så bidrager en levende skov ikke spor til vækst - først når træerne fældes og sælges som tømmer får vi vækst.

Hvordan får vi ændret vores opfattelse af rigdom og af vækst til at være i pagt med livets dybeste mening, så vores værdier kan gøres op af værdimåleinstrumenter, som er egnede til at måle livets mangfoldighed.

Hvor hører det hjemme i forbindelse med kommunalvalget?

Jeg har ikke svaret - kun stor frustration - især til hvad jeg egentlig selv kan bidrage med. Hvad kan jeg selv ændre? Hvor bidrager jeg til den "forkerte" vækst - hvor til den "rigtige"?

At være på god fod med mig selv

Mine fødder betyder meget for mit velvære. Når jeg rigtig vil forkæle mig selv - f.eks. inden en vanskelig opgave, så sætter jeg mg med fødderne i vand - med salt eller olie og bliver helt nærværende og taknemmelig over at have fødder, der bærer mig rundt, hvor jeg vil.

Som barn var jeg med min mormor og morfar til fodplejer i Haderslev, hvor de fik behandlet deres ligtorne. Jeg syntes, det var skræmmende, at de blev skåret i. Og hvor så deres stakkels fødder ud.
Lige før jeg skulle giftes, fik jeg problemer med mine fødder og lægge. De hævede og gjorde ondt, og min læge sagde, at jeg skulle købe et par træsko og undgå spidse sko i et stykke tid for at se, om det kunne hjælpe.
Jeg købte træsko og fodformede sko og  lovede mig selv at passe godt på mine fødder fremover.
Mine brudesko var spidse, og  det lykkedes at få mine fødder klar til at have dem på på den store dag. Det var vigtigt, for de var købt for opsparede mønter med hul i (dengang var det 1- og 2- og 5ører i kobber samt 10-ører i metal - så der skulle mange til). De
kostede 469 kr. - så vidt jeg husker - og det var mange penge i 1966. Så på skulle de - og det kom de også - denne ene gang! Spidsen på den ene sko kan ses på billedet.
Nu står de stadig i en kasse på loftet sammen med min brudekjole.

Ja, sådan ser de ud mine fødder - mine undersåtter, som man også kalder dem. Jeg har lige givet dem en kærlig behandling afsluttende med at smøre dem ind i god creme og tage sokker på en stund.
Når man ser faconen, forstår man godt, hvorfor de ikke egner sig til de sylespidse sko, der var moderne midt i 1960erne

I flg. Den Danske Ordbog:
legemsdel som udgør det nederste af hvert ben (fra ankel til tå) hos mennesker og visse dyr, og som bruges til at støtte på og til at bevæge sig med ved fx gang og løb

Samme sted er det spændende at gennemgå alle de udtryk der er om fod og fødder

"At få lov til" og "Pyt"

I dag blev jeg færdig med at læse mere "Du er ikke alene" af Chris Mcdonald.
Det er ord, der er værd at lægge sig på sinde.
I det hele taget er det en tankevækkende bog. Anbefales.
Jeg lånte den på biblioteket, fordi jeg oplevede ham på Alsion her først i oktober og blev fanget af hans syn på vores daglige fortravlede liv og hans analyse af verdens lykkeligste folk. Om vittigheden af at kunne sige "Pyt". Det lille danske ord, som godt kunne bruges meget mere, fordi det gør vanskelighederne mindre, især de selvskabte, hvis vi lige stopper op og iagttager, hvad der er gang i.
Denne bog fortæller på en fin måde afskeden med far'en og opsummerer den livserfaring Chris' far har givet videre til Chris i form af leveregler, vi alle ville have godt af at efterleve.

I bogens sidste kapitel siger CM's døende far til ham: "Det eneste du SKAL her i livet er at dø. Alt andet får du lov til. Husk det." Det synes jeg, at vi alle skal tænke på og bruge, når vi synes en opgave er træls.

I øvrigt blev dagen noget træls for Morten (mit yngste hjertebarn;-). Han havde (for?) travlt for at flytte en lånt bil for at undgå parkeringsbøde og tog derfor sit skateboard. Og suk og ve - han faldt og brækkede venstre hånd og rev 3 ledbånd i skulderen løs. Kan være det er lidt svært at sige "pyt" til det. Men jo før man holder op med at tænke "Hvis jeg nu bare etc."  samt at acceptere, at nu er udgangpunktet en hel del gener i hverdagene fremover - jo bedre. Og så forhåbentlig lære af det, at det der med den rettidige omhu (Møllers motto) ikke er så tosset endda.

Er jeg blevet gamer? Windows 8 og nye bærbare - wauw og suk

Sidder her og skriver på mit splinternye dollargrin af en computer (Asus Notebook PC) - den er bare mega, Som Morten siger "Nu er du gamer - det må du bare være med al den power".

Og ikke bare jeg, men også min elskede mand har fået samme nye model - super super. Det er ret praktisk for os begge - og rigtig fint at være fælles om oplevelsen både nu og fremover.

Et samspil at tilfældigheder gjorde, at vi 1-2-3 lige pludselig sidder i denne fantastiske og privilligerede situation.

Min mand har længe haft overvejelser om at skifte sin pc, som er fra ca, 2004, tror jeg. Og min fra 2009 begyndte også at være for lille til mit behov. Og så tog det hele fart, da Morten kom hjem i fredags. Han ridsede op, hvad specifikationerne skulle være for at være af en rimelig fremtidssikret størrelse. Så fredag sad vi til langt ud på natten og undersøgte mulighederne: skærmstørrelse, opløsning, RAM, harddiskstørrelse, grafikkort osv.

Lørdag var min bror kort forbi og hørte om planerne. Senere ringede han og sagde, at han lige havde været forbi i Bilka og havde set, at de havde et par nedsatte bærbare stående, der måske var noget. Sendte mobilbillede af specifikationerne. Og den ene så så interessant ud, at vi nåede ud i Bilka inden de lukkede kl. 22 og fik gjort et ret godt køb, m den sidste af den Asus-model og derfor nedsat. De fører nu en lidt anderledes model, som vi så blev enige om skulle være den anden. Den købte vi så mandag.

Så vidt så godt. Men kors hvor det koster tid at få nye computere; dels er der alt det praktiske med at få computeren kørende. Leveret med windows 8, jo tak, men der er så allerede kommet en windows 8.1, som man skal opdatere til - efter at man har hentet 78 opdateringer til 8'eren.

Og så er der lige det med at få windows 8 tilpasset til mig - med alle de apps, jeg har brug for. Der er så mange muligheder, og ligesom på smartphonen skal man jo først finde ud af, hvad man har brug for.

Og det er hårdt, når man som jeg falder i fælden med "nice to have", hvor meget ville være enklere for mig selv, hvis jeg begrænsede mig til "need to have".

I hvert fald kan jeg se, at der ikke er fare for, at jeg foreløbig bliver gamer - det er der overhovedet ikke tid til.

For solen skinner udenfor - og det må jeg ikke glemme i al min fascination af teknologien (jeg elsker alle de muligheder den giver mig). Men det gyldne løv og de smukke skyformationer de er her nu. Så derfor vil jeg slutte og se at komme ud på gå- og cykeltur også i dag,