I dag blev jeg færdig med at læse mere "Du er ikke alene" af Chris Mcdonald.Det er ord, der er værd at lægge sig på sinde.
I det hele taget er det en tankevækkende bog. Anbefales.
Jeg lånte den på biblioteket, fordi jeg oplevede ham på Alsion her først i oktober og blev fanget af hans syn på vores daglige fortravlede liv og hans analyse af verdens lykkeligste folk. Om vittigheden af at kunne sige "Pyt". Det lille danske ord, som godt kunne bruges meget mere, fordi det gør vanskelighederne mindre, især de selvskabte, hvis vi lige stopper op og iagttager, hvad der er gang i.
Denne bog fortæller på en fin måde afskeden med far'en og opsummerer den livserfaring Chris' far har givet videre til Chris i form af leveregler, vi alle ville have godt af at efterleve.
I øvrigt blev dagen noget træls for Morten (mit yngste hjertebarn;-). Han havde (for?) travlt for at flytte en lånt bil for at undgå parkeringsbøde og tog derfor sit skateboard. Og suk og ve - han faldt og brækkede venstre hånd og rev 3 ledbånd i skulderen løs. Kan være det er lidt svært at sige "pyt" til det. Men jo før man holder op med at tænke "Hvis jeg nu bare etc." samt at acceptere, at nu er udgangpunktet en hel del gener i hverdagene fremover - jo bedre. Og så forhåbentlig lære af det, at det der med den rettidige omhu (Møllers motto) ikke er så tosset endda.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar